Fortsæt til indhold

Ny Mercedes til Henning Jakobsen

Samfund
Kian Johansen

Selvom Henning Jakobsen er stoppet med at køre hyrevogn i Hammel fro Favrskov Kommune, så har han alligevel skaffet sig en vogn mere.
Han kalder det en limousine, så nu har han både en hvid og en sort en af slagsen.
Den nye er en spritny Mercedes 350 V6'er.
Den er beregnet til lidt mere mondæn kørsel.
“Det er fordi jeg kører især lufthavnskørsel for kunder, der hyrer mig direkte, forklarer Henning Jakobsen, der indtil sommerferien drev Favrskov Taxi med et par bevillinger.
Navnet har han stadig, men nu kører han primært planlagte ture for Region Midtjylland. Og altså lufthavnskørsel.
“Det er dejligt. Nu får jeg min nattesøvn og skal kun køre planlagte ture,” smiler han.
Og bevillingerne - dem har vognmand Karin Andersen overtaget to af, under navnet Hammel Taxa, så der stadig er en hyrevogn at få i Hammel og omegn.