Dronning Margrethe reagerer på tragisk togulykke
Jacob Nielsen
Dronning Margrethe reagerer nu også på den værste togulykke i Danmark i mere end 30 år - en ulykke som onsdag morgen kostede seks passagerere på et tog mellem Aarhus og Københavns Lufthavn livet.
På kongehusets hjemmeside kommer dronningen med denne kondolence.
"Denne morgens forfærdelige togulykke på Storebæltsbroen berører mig dybt. Mine tanker og min dybeste medfølelse går til såvel de efterladte og deres familier som til de tilskadekomne."