Fortsæt til indhold

Hammel får en ny rundkørsel og p-pladser

Godt to millioner kroner bruges på parkeringsplads og rundkørsel ved Stadionvej/Frijsenborgvej i Hammel

Samfund
Kian Johansen

Hammel Der bliver med al sandsynlighed brugt halvanden million kroner til en rundkørsel i krydset Stadionvej/Frijsenborgvej i Hammel.

Samtidig udvides parkeringsarealet ved Hammel Stadion med 40 parkeringspladser.

Den samlede pris er dermed 1,916 millioner kroner.

Teknik og Kultur i Favrskov vurderer samlet set, at en rundkørsel bedst kan løse de trafikale problemer i krydset, lyder det. Der er undersøgt om et lyssignal kan gøre det samme, men en rundkørsel vil kunne afvikle trafikken lettere, lyder det.

Med udvidelsen vil der samlet set være 100 parkeringspladser ved Hammel Stadion.

Og selvom Hammel GF Fodbold har sagt, at de ønsker parkeringsarealet udvidet med et grusbelagt område, hvis den økonomiske ramme giver mulighed for det, så tyder alt på,m at de bliver ved de 40 parkeringspladser, der anlægges ved at komme asfalt på græsplænearealet tættest på Randersvej.

Årelangt ønske

Hammel GF har længe haft et ønske om flere parkeringspladser, der især er et problem når der afvikles stævner og vigtige førsteholdskampe.

Det har ikke været optimalt, at bilerne har kørt græsarealet i smadder i jagten på plads. til firehjulede.

Teknik og Kultur forventer, at rundkørsel og parkeringsplads kan anlægges fra april til juni 2019. Inden da skal byrådet til næste byrådsmøde afgive de sidste penge til anlæggelsen.