Jubel på Knudhule Badehotel: Vi har Danmarks Bedste Badehotel
Ry Med 1780 stemmer blev det Knudhule Badehotel, der løb med titlen som Danmarks Bedste Badehotel i Opdagdanmark.dk's online konkurrence. På andenpladsen kom det Brøndums Hotel i Skagen, som opnåede 1531 stemmer. Og glæden over at slå et så prestigefyldt badehotel er til at føle på i Knudhule.
"Kære allesammen tak fordi i støttede op omkring kåringen af Danmarks bedste badehotel, og en særlig tak fordi I stemte på os. Vi er meget stolte over vi kunne mobiliserer så mange deltagere til at give os sin stemme, både venner og gæster af huset, men også partnere, leverandører og lokale erhvervsdrivende, som ingen aktier har i Knudhule, men som gerne bakkede op. Tak herfra, vi skal gøre alt for at leve op til titlen," skriver teamet bag Knudhule Badehotel på Facebook.
-bo