Tankstationer ved Låsby bliver ekstraordinære
Q8 laver tankanlæg med rekreativt anlæg på taget
Arbejdet er startet med at anlægge to ny Q8 tankstationer på motorvejsrastepladsen Kalbygård Skov syd og nord nær Låsby. Bag arbejdet står entreprenørfirmaet Yding A/S, der kalder byggeriet for alt andet end almindeligt.
"Der er lagt op til forbløffende arkitektur," skriver firmaet på sin hjemmeside.
Arkitekterne bag projekterne er de norske bredt anerkendte Søhetta, der har tegnet et utal af imponerende løsninger på begge sider af Atlanten. Eksempel Museum of Fine Arts i Houston, et universitet i Gambia, Elbtower i Hamborg, Opera. Og ballethuset i Norge, en række smukke ejendomme i New York samt fodgængearealet ved Times Square i New York, nævner Yding A/S.
Om tankanlægget ved Låsby, skriver de:
"Projektet er tænkt ind i de eksisterende omgivelser og byder blandt andet på et rekreativt område på bygningens tagetage, så Q8 stationen kommer til at fremstå både brugervenlig og æstetisk."
Firmaet tog hul på arbejde i april. Opførelsen sker parallelt på de to tankanlæg med tre ugers forskydning. Begge stationer ventes klar sidst på året.
Under hele byggefasen er der adgang til p-anlæg og toiletfaciliteter for trafikanterne.