Guide til den lokale natur, oplevelser og mad
Turistguide kan også inspirere lokale
Jørgen Bollerup Hansen
Visit Skanderborg har udsendt turistguiden "Søhøjlandet - under åben himmel 2018" og i samarbejde med Visit Silkeborg guidebogen "Spiseguide Søhøjlandet".
Førstnævnte kan sagtens også bruges af lokale borgere, da den rummer spændende forslag til ture med let overskuelige og informative kort.
For eksempel en cirka 10 km lang vandretur rundt om Knudsø, der kan klares på en eftermiddag og afsluttes med et søbad ved Knudhule.
Der er også forslag til cykelture. Præsentation af en tre-dages tur med klostervandring, natur- og kulinariske oplevelser med Vagabond Tours med indkvartering på Knudhule Badehotel. Og en fin kalender over begivenheder.