Fortsæt til indhold

Intelligent brandhane sladrer om ulovlig brug

AVK og Skanderborg Forsyning A/S i produktudvikling

Samfund
Arkiv

Galten Fremtiden for AVK-koncernen med hovedsæde i Galten handler om at udvikle intelligente løsninger, der kan bidrage til at løse verdens vand-udfordringer.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra virksomheden.

Der er i stigende grad fokus påløsninger, som kan reducere både det store vandspild og energiforbruget til pumpning af vand, tilføjes det.

Smarte løsninger

”Gennem produktudvikling og tilkøb af selskaber tilpasser vi koncernen til markedsmulighederne, og her er Smart løsninger helt afgørende,” bekræfter koncernens øverste chef, Niels Aage Kjær, som står i spidsen for den familieejede virksomhed.

For eksempel har AVK udviklet en intelligent brandhane sammen med Skanderborg Forsyning A/S i partnerskabet AquaGlobe

I dækslet på brandhanen er der monteret en bevægelsessensor, der sender en alarm til vandforsyningen, hvis nogen forsøger at tappe vand uden tilladelse.

Det har været et længere udviklingsarbejde, hvor senior dataspecialist fra forsyningen Carsten Jønck og udviklere fra AVK har kigget på mange muligheder.

I AquaGlobe ser man frem til mange flere produktive udviklingsforløb, der munder ud i værdiskabende og intelligente vandteknologi-løsninger. Det er godt for eksporten, og det giver klare gevinster i forsyningen.

”Den intelligente brandhane fortæller os, hvornår der tappes vand fra brandhanerne. Det er vigtig viden, når vi - Forsyningen - skal sikre, at vandkvaliteten er i top og der ikke er uvedkommende, som ulovligt tapper vand fra brandhanerne. Den kan også på flere måder være en vigtig hjælp til brandvæsenet, når det brænder på," siger direktør i Skanderborg Forsyning, Jens F. Bastrup.

Rekord omsætning

AVK koncernen består i dag af over 100 selskaber fordelt på flere end 30 lande, og koncernen har nu 3.935 medarbejdere mod godt 3.800 sidste år. Og tallet er steget med næsten 800 gennem de sidste fem år.

Det går rigtigt godt i AVK. Som det fremgik af Uge-Bladets omtale i uge 52 2018 passerer nettoomsætningen 5 milliarder kroner og AVK-koncernen lukker 2017/18-regnskabet med de bedste resultater i koncernens historie.

er