Fortsæt til indhold

Favrskov Kommune tiltrækker mobilmaster

Samfund
Arkiv

Der bliver kræset for teleoperatører, som ønsker jorden i Favrskov Kommune som grundlag for deres mobilmaster. For når teleselskaberne retter blikket mod Favrskov bliver de mødt af en medspiller, fortæller kommunen i en pressemeddelese på den kommunale hjemmeside.

"Mange ansatte i både det private og offentlige er afhængige af et velfungerende mobilnet, fordi det er med til at øge effektiviteten. Vi gør, hvad vi kan for at være en god samarbejdspartner, når teleselskaberne kan se et behov for nye master," siger borgmester Nils Borring.

Kører man i dag rundt, kigger op og tæller efter, vil man nå frem til, at der er 47 mobilmaster i Favrskov Kommune.

Lige fra Vester Velling i nord til Farre Hede i syd. Og fra Hvorslev i vest til Røved i Øst.

Mange master opføres på kommunalt ejede grunde, og derfor kigges der på en konkurrencedygtig pris i forhold til andre kommuner.

"Et robust mobilnet er med til at drive væksten i Favrskov," mener Nils Borring. wuf