“Hver morgen var som at vågne til et mareridt”

”Det går rigtig godt. Sagt på godt jysk.”
30-årige Jonas Wojcik smiler, når han snakker om sin virksomhed, Startupkonsulenten. For han har fået balance i sit liv på flere parametre – både professionelt og privat.
Han gjort det til sin levevej at hjælpe driftige mennesker med drømme om at skabe sit eget, kan ikke klage over økonomiske kvaler og har samtidig stor frihed til at prioritere sig selv og sin fritid.
Men den balance har ikke altid været der. I 2014 blev den slået helt ud af kurs.
I noget tid havde hans mentor, forbillede og far, Daniel Wojcik, haft en vedvarende og tør hoste. Han var kun 56 år gammel og en ivrig sportsudøver, der på mange måder levede et eksemplarisk liv, så familien var ikke nervøs. Men 15. maj kom den hjerteskærende dom, der skulle vende op og ned på alt.
”Han fik konstateret uhelbredelig lungehindekræft, og det væltede hele vores verden. Fra den dag var det kun et spørgsmål om tid og livsforlængende behandling. Det var en radikal ændring i mit og min families liv.”
Daniel Wojcik nåede kun at få fire måneder mere i denne verden, før han sagde farvel med familien ved sin side. Undervejs spredte kræften sig til knogler, nyrer og lever.

I chok i et år

”Han bevarede positiviteten hele vejen igennem forløbet og helt op til sin død. Det var dybt inspirerende, men jeg vil lyve, hvis jeg sagde, det ikke var hårdt. Hver morgen var som at vågne til et mareridt. Man glædede sig til at sove, hvis det da var muligt, for så kunne man få 'fri'. I de sidste tre uger kunne jeg se på ham, at det ikke var sjovt at være i længere, og der håbede jeg, hvor kynisk det end kan lyde, at han fik fred og ikke skulle blive ved med at kæmpe en uvindelig kamp. Det var modbydeligt.”
Tiden efter var hård. Rigtig hård. Kernefamilien var knust af sorg og afsavn. Samtidig måtte barndomshjemmet sælges, og Jonas Wojcik og kæresten gik fra hinanden. Som at blive ramt af en følelsesmæssig atombombe, beskriver han det.
”Det var utroligt mærkeligt, at han lige pludselig blev taget fra os. Jeg var i chok, og det var jeg vist i et års tid. Det første år kan jeg ikke huske særligt meget fra. Jeg sov ikke meget og befandt mig i en slags tåge, hvor jeg handlede per instinkt. De tre sidste uger satte sine spor og hjemsøgte mig om natten i lang tid.”

Velgørenhedssucces

Ikke desto mindre formåede Jonas Wojcik blot en uge efter sin fars begravelse at grave mentalt overskud frem til at stable velgørenhedsorganisationen Movember Auctions på benene.
En platform, hvor produkter sponseret af virksomheder blev bortauktioneret, og overskuddet gik til bekæmpelse af kræft.
Movember Auctions grundlagde han sammen med medstuderende fra Erhvervsakademi Aarhus, og det blev med lynets hast en succes.
”Havde min far ikke haft kræft, tror jeg ikke, mit bidrag til virksomheden havde været det samme. Det gav mig bestemt et ekstra drive, at jeg kunne hjælpe andre. Den blev ikke sat i verden for, at vi skulle tjene penge, men blev stor på meget kort tid.”
Men der blev lagt enormt meget arbejde i det. Endda så meget, at Jonas' kompagnon måtte en tur forbi hospitalet på grund af det. I juni 2015 blev den fremadstormende virksomhed solgt.
”Det gik for stærkt, og det var ikke sundt for andre end forretningen. Sådan vil jeg ikke leve mit liv eller drive min virksomhed.”

Tiden er dyrebar

Salget brugte han som affyringsrampe til Startupkonsulenten. En succesfuld virksomhed, der hjælper firmaer med online marketing, og som i høj grad er bygget op om én ting, der er blevet vigtigere end alt andet efter farens død.
”Tid. Det er den allerstørste værdi i mit liv. Jeg ved, livet er kort, så det skal bruges fornuftigt. Det irriterer mig grænseløst, når nogen spilder min tid, for den er dyrebar. Så kan jeg en sjælden gang blive hård i retorikken. Er der noget, jeg ikke gider at bruge tid på, så gør jeg det ikke. Og den dag jeg ikke synes, det er sjovt at drive Startupkonsulenten, så stopper jeg.”
Og det skinner igennem i alle aspekter af hans tilværelse. Medarbejderne er freelancere, så der er masser af fleksibilitet. Han rejser meget og kan arbejde hvor som helst med en computer. Han ejer ikke en bil, da 'det er spild af tid at finde parkeringspladser i Aarhus'. Og så tager han ikke nye kunder ind for enhver pris.
”Når bægeret flyder over, trykker jeg på bremsen. Så vil jeg hellere tjene lidt mindre, have det godt og give de kunder, jeg har, den bedst mulige service.”

Kysser farens ring hver dag

Fokus på tid er ikke det eneste, han har taget med sig fra oplevelsen af at miste sin far.
”Den positivitet, han besad, har jeg virkelig prøvet at tage til mig. Jeg vågner op hver dag og siger til mig selv, at det bliver en fed dag. Og det bliver det! Den omgang med min far satte sine spor, og nogen gange kan det være svært at bevare positiviteten, men jeg prøver hver eneste dag, og det, tror jeg, er med til at gøre, at min forretning kører godt. Værdier som ærlighed, service og positivitet prøver jeg at have med i alt, jeg laver, og derfor kan jeg også finde på at takke nej til kunder, jeg ikke føler har samme værdisæt.”
På ringefingeren bærer han sin fars vielsesring. Den kysser han hver dag og sender en venlig tanke mod himlen.
”Jeg kommer mig nok aldrig over hans død, men jeg lever med det. Oplevelsen har gjort mig flere gode ting på det menneskelige plan, men det vil jeg til hver en tid bytte for at få min far igen. Det valg har jeg bare ikke. Men det gælder om at få det bedste ud af alt, og jeg er glad, når jeg står op og går i seng. Er man det, så tror jeg, man er godt på vej.”