Fortsæt til indhold

Heldig aarhusianer er blevet lotto-millionær

Der var slet ikke gevinst på kuponen, men alligevel har en heldig aarhusianer i weekenden vundet en million på at spille Lotto

Samfund
Arkiv

En aarhusiansk lotto-spiller var særdeles heldig lørdag aften. For selvom der ikke var gevinst på aarhusianerens kupon, så vandt vedkommende alligevel en million kroner via Millionærgarantien. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelsen.

Kuponen blev købt i Kvickly på Haslevej i Åbyhøj.

Lørdag aften vandt en heldig lotto-spiller desuden hele 20 millioner kroner på at spille lotto, da vedkommende løb med førstepræmien. Kuponen blev købt i SuperBrugsen i Kastrup på Sjælland. Det er den største gevinst i 2019 på en delt førsteplads, da der i uge 11 også var en anden heldig lotto-spiller, der vandt 20 millioner kroner.

jwh