Fortsæt til indhold

Kattekilling lagt i plastikpose og efterladt hængende på dørhåndtag

Samfund
Jacob Nielsen

Det er ikke småting de ansatte hos Dyreværnet i Rødovre har set gennem årene, men det var alligevel et chokerende syn der mødte en medarbejder en tidligt om morgenen den 7. september. Nogen havde nemlig lagt en killing i en plastikpose og hængt posen på håndtaget på internatets indgangsport.
Den stakkels tre måneder gammel killing var naturligvis stresset og forvirret over at have hængt i posen, men et dyrlægetjek viste, at han ellers var sund og rask, fortæller Dyreværnet, som efterfølgende døbte killingen Baggy.
"Selvom vi er lettet over at Baggy kom i hænderne på vores omsorgsfulde dyrepassere, er vi dybt chokerede over, hvordan man kan få sig selv til at lægge en killing i en plasticpose. Det kommer vi aldrig til at forstå.
Få dage efter Baggy blev fundet i plastikposen, kom Kjeld fra Søborg og adopterede ham. Nu er han kommet godt videre, men desværre er der mange flere katte med samme historie som Baggy's," lyder det fra Dyreværnet.