Pæn interesse for møde om Skanderupbækken
Bækken gennem Skanderborg skal klimasikres
Arkiv
Knap 100 borgere var 6. december mødt op på Fælleden, da Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning havde inviteret borgerne indenfor til en snak om områderne langs Skanderupbækken, der skal klimasikres for at forebygge oversvømmelser.
Samtidig skal der skabes nye rekreative byrum i hjertet af Skanderborg.
Nogle af de kodeord, der kan sættes på debatten, er naturoplevelser, biodiversitet og en bevarelse af 'det naturlige look'.
Man kan finde mere information på Facebook-gruppen 'Skanderupbækken'.
cns