Debat Syddjurs: Ufatteligt, hr. borgmester
"At ’slå’ en modstander af centret i hovedet med naive: ”Der (Vi) er mange, der mener”- altså underforstået ”modsat, hvad du og vel kun enkelte mener”. En floskel (”Vi er mange”), der normalt kun kan læses på Facebook, men ikke en borgmester værdig.
Hvor er de kønne ord på borgermødet, at du først ville ta’ en endelig afgørelse, når alle høringssvar var gennemlæst?
Nu melder du så ud pga. ALLE de 29 indkomne med et svar, der afslører, at Linda Mikkelsen har helt ret i sin anklage, at du+ ER forudindtaget.
Hvor kan vi modstanderes tillid nu være, eftersom du – måske i et ferieanfald – meldte klart ud, at de mange protestunderskrivere burde hensynet gøre, at kroen på en eller anden måde måtte kunne bevares.
Så stiller du og gruppeformanden, der to dage forinden havde meddelt undertegnede, at han da var for kroens bevarelse, op til fem minutters hjernevaskning på Kalø af Mika Leth Pedersen, hvorefter I klappende tilkendegav, sammen med hujende medløbere, at Nationalparkens centerprojekt bare var sagen!
Er det seriøs og troværdig borgmesterageren?
Og nu din afslørende og dokumenterede udmelding fra 2005, hvor du desperat og lidt ynkeligt prøver at bortforklare for borgerne, at denne naturødelæggende p-plads og velkomstcenterprojektet da slet ikke kan sammenlignes! - Politikerleden vokser støt men sikkert.
Undskyld, men hvor er vi henne i borgmesterbedømmelse. Wistoft og Bille kunne man være uenige med i beslutninger, men her når vi nok bunden på 10’er-skalaen med et lille forkølet ettal."