Fortsæt til indhold

Tryg-penge giver bosteds-borgere flere muligheder

300.000 kr. til Venskabsforeningen Frivillige ved Bostederne

Samfund
Claus Sonne

TrygFonden har uddelt 6,9 mio. kr. til mere tryghed i Region Midtjylland, og 300.000 af de kroner er gået til Venskabsforeningen Frivillige ved Bostederne i Skanderborg til brug til projekt 'Frivilligkultur & handicappede'.
LÆS OGSÅ: Cyklede til Paris og tjente kassen til hospitalsklovnene
“Vi er både glade og stolte, for pengene kommer til at gøre en kæmpe forskel og er samtidig en blåstempling af det arbejde, de frivillige på bostederne laver,” siger Marlie Johansen, der er frivilligekoordinator på Skanderborg Kommunes bosteder.
Pengene fra Trygfonden skal bruges til at give bostedernes borgere mulighed for at beskæftige sig med tilbud, der ligger ud over de kerneopgaver, som Skanderborg Kommune står for.
“Det kan være alt muligt - lige fra at spille badminton til at lave mad. Borgerne på bostederne har de samme drømme, ambitioner og mål som alle andre, men der er ikke ressourcer nok til at gøre tingene mulige i det almindelige budgetter,” fortæller Marlie Johansen.
Pengene fra Trygfonden skal også bruges til en frivilligkoordinator samt til at forsikre de frivillige. Man kommer i kontakte med bostedernes frivilligforeninger her: venskabsforeningen@skanderborg.dk
TrygFonden i region Midtjylland donerede desuden et beløb til Selvhjælp Skanderborg til projektet 'Selvhjælpsgrupper for børn og unge', som modtog 33.000 kr.
cns