Fortsæt til indhold

Her er de rigeste - og fattigste - områder i Aarhus

Risskov topper listen - Aarhus V ligger i bunden

Samfund
Arkiv

Afstanden mellem de rigeste og fattigste områder i Aarhus vokser. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

"Forskellen mellem de rigeste og fattigste vokser kraftigt i Danmarks store byer. Selv om området omkring Aarhus ikke er ligeså polariseret som hovedstadsområdet, er der stadig stor forskel på at vokse op i Risskov og Aarhus V. En forskel, der bliver større i disse år," siger analysechef Jonas Schytz Juul i en pressemeddelelse fra AE.

LÆS OGSÅ: Blå bloks boligforslag splitter Aarhus

8240 Risskov er i 2016 det rigeste område i Aarhus Kommune med en gennemsnitlig indkomst på 353.000 kroner. Indkomsten er opgjort ved husstandsækvivalent disponibel indkomst, hvor der tages højde for stordriftsfordele ved at være en familie. Fra 2010 til 2016 er den disponible indkomst steget med 36.700 kroner i Risskov.

8210 Aarhus V er det fattigste område i Aarhus Kommune med en gennemsnitlig indkomst på 214.900 kroner. Fra 2010 til 2016 er indkomsten steget med 9.200 kroner i Aarhus V.

Forskellen mellem de 'rige' i Risskov og de 'fattige' i Aarhus V er altså blevet større i de senere år både i absolutte tal og relativt set (procentvis).

"Det er meget bekymrende, at nogle områder på den måde stikker af, mens andre står i stampe. Risikoen er, at vi får nogle endnu mere opdelte byområder i fremtiden," siger analysechefen.

jr

Østjylland oversigt

Postnummer Indkomst 2010 Indkomst 2016 Forskel Relativ forskel i procent

8240