Amerikanere indtager Aarhus Havn
Amerikanske soldater kommer til at være en del af Aarhus byliv de næste par uger. Udover soldaterne vil der også være amerikansk militærkøretøjer og materiale.
På vej mod Østeuropa.
Det amerikanske militær styrker sin tilstedeværelse i Europa og læsser mandag morgen militær materiale af i Aarhus Havn.
Det er transportskibet ARC Independence, der er kommet til Aarhus Havn, hvor militære køretøjer og udstyr til amerikanske enheder ankommer i Europa.
Materiellet tæller hjulkøretøjer, containere og bæltekøretøjer, som indgår i rotation af amerikanske enheder til Operation Atlantic Resolve – USA’s styrkede tilstedeværelse i Europa.
Det er første gang, at Aarhus lægger havn til deployering af amerikansk materiel.
»God værtsnationsstøtte til vores allierede er en helt central del af vores bidrag til NATO’s kollektive forsvar,« udtaler forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen omkring militæraktionen.
Materialet og køretøjerne er på vej til flere østeuropæiske lande, som i et led i et bredere NATO samarbejde.
Det er dog ikke første gang, at en dansk havn er vært for det amerikanske militær. I 2021 blev Esbjerg Havn brugt til samme formål.
»I en tid hvor vestlige værdier som frihed og demokrati udfordres, er det helt afgørende for vores sikkerhed, at vi står skulder ved skulder med vores kerneallierede som USA,« siger Jakob Ellemann-Jensen.