Fortsæt til indhold

Lotto-millioner havnede igen i Ebeltoft

Samfund
Arkiv

De er særligt heldige i Ebeltoft for tiden. For tredje gang på under to måneder var det igen en Lottokupon købt i Ebeltoft, der lørdag aften havde de syv rigtige vindertal, der skal til for at vinde 1. præmien. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Den heldig kupon er denne uge købt i Kvickly i Ebeltoft, og vinderen skal dele 1. præmien med en anden heldig spiller, der har købt sin kupon i Hjørnet Minimarked på Burmeistersgade 2, København K. De to vindere får tre millioner kroner hver.

For tre uger siden blev det også til en givinst på tre millioner kroner for en heldig Lotto-spiller i Ebeltoft. Dengang blev kuponen købt i Føtex.