Kaster 28 millioner efter danskerne: Her er de vundet
Der er uddelt store pengepræmier de seneste dage.
28 millioner kroner. Så mange penge er i løbet af få dage blevet fordelt til heldige danskere rundt omkring i landet.
Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Ikke mindre end 28.377.369 kroner blev delt ud til bare otte vældigt heldige danskere, som havde spillet med i Eurojackpot, Lotto og Keno.
Heldigst var en vinder fra en mindre kommune nord for København, som havde spillet med over mobilen.
Vedkommende havde syv rigtige i Lotto, og det gav hele 10.000.000 kroner – og desuden en sidegevinst på 116 kroner.
Sådan et beløb kan ændre liv, men Danske Spil sørger for at tage hånd om vinderne.
siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
I Eurojackpot blev der ikke uddelt førstepræmier i Danmark. En heldig fynbo og en heldig nordsjællænder kan dog glæde sig over andenpræmier på 5,7 millioner stykket.
En anden sjællænder fra Region Hovedstaden er nu ejer af tredjepræmien på 1,6 millioner kroner.
Keno-præmier og millionærgaranti
I ugens Keno-trækninger var der også store gevinster til henholdsvis hovedstaden og Fyn: Lørdag vandt en spiller fra Valby 2.036.000 kroner.
Torsdag aftens trækning sendte 1.100.000 Keno-kroner til en – formentligt – meget tilfreds fynbo.
»Lægger man alle ovenstående tal sammen, så når man op over 26 millioner kroner – og det levner lige plads til, at Millionærgarantien i Lotto også kunne gøre to danskere til millionærer efter lørdagens trækning,« skriver Danske Spil.
Den ene spillede med via sit PLUS-abonnement og er fra det sydlige Amager. Den anden vinder købte sin kupon i Spar i Ejstrupholm i Midtjylland og havde yderligere en gevinst på 60 kroner.
Den samlede gevinst lyder derfor på 1.000.060 kroner.