Voldsom brand i industribygning: »Vi advarer«
Røg fra brand er sundhedsskadelig, og derfor skal borgere i nærheden gå indenfor.
Opdateret: Branden i industribygningen på Kirstinehøjvej i Kastrup er nu slukket, oplyser politiet. Røgen fra branden var sundhedsskadelig, men der advares ikke længere mod sundhedsskadelig røg.
En brand i en industribygning på Kirstinehøj 54A i Kastrup ved København udvikler sundhedsskadelig røg.
Det oplyser Københavns Politi via Twitter
Personer i et område bør gå inden døre og søge information hos DR og TV2, lyder det.
»Vi advarer. I forbindelse med brand i industribygning på Kirstinehøj 54A i Kastrup udvikles der røg, som er sundhedsskadelig ved indånding,« skriver Københavns Politi på Twitter.
Borgere, der opholder sig i nærområdet, skal gå indenfor og lukke døre og vinduer.
Advarslen henvender sig særligt dem, der bor:
- Mod nord: Højskole Alle
- Mod øst: Amager Landevej
- Mod syd: Tømmerupvej
- Mod vest: Kirstinehøj
Københavns Politi opfordrer til, at borgere kun kontakter politi og alarmcentralen, hvis der er tale om akutte tilfælde.