HGF Fodbold sælger 2009-kalender med præmier fra Leon og Chris Anker
Hammel Gymnastik Forenings fodboldafdeling har fremstillet 350 stk. års vægkalendere med støtte fra sponsorer og ved frivillig hjælp. Spændende præmier er der chance for, hvis man køber en sådan.
SPORTSÅR Sponsorhjælpen bevirker, at udgiften til fremstillingen af kalenderne på denne måde blive dækket, således at indtægten ved salget af kalenderne til 75 kr. pr. stk., går ubeskåret til aktiviteter i Hammel GF fodboldafdeling.
Kan købes frem til Nytår
Salget vil foregå i perioden frem til 31-12-2008 og ske i de forretninger der har sagt ja til at medvirke, samt ved salg i gågaden i Tema Centret i Hammel. Følgende har sagt ja til at medvirke: Jyske Bank, Geopartner, Nybolig Hammel, Matas Hammel, Grillhuset Frijsenborgvej, Entreprenør Mogens Sørensen, Voldby, Friluftcenter Sprækkebjerg, Centrum Tøj, City Kiosken, KC SuperBest, Expert Hammel, Johns Bodega. Kalenderen sælges ligeledes hos Hammel Boghandel i Tema Centret. Det er spillerrepræsentant Steen Brøndum samt anfører for serie 3-holdet Steen Rewitz, der har været tovholderne på hele projektet og fået det op og stå.
Koryfæiske gaver
I forbindelse med salget af kalenderne, som er nummeret fra 1-350, vil der blive trukket lod om følgende præmier: *En original CSC-saxobank cykeltrøje fra Chris Anker Sørensen signeret af Chris Anker, Carlos Sastre, Frank Schleck, Andy Schleck og Kurt Asle Arvesen. To signerede fodboldtrøjer skænket af Leon Andreasen. Et par signerede fodboldstøvler skænket af Leon Andreasen. 50 stk. gratis adgangskort til HGF førsteholds turneringskampe på Hammel Stadion 2009. Lodtrækningen vil blive foretaget af advokat Ole Steen Christensen 8. januar 2009. Oplysninger om udtrukne vindere vil fremgå ved opslag i de 12 butikker, samt på Hammel GF´s fodboldbold i hjemmeside. Udlevering af præmierne vil foregå fra City Kiosken v/ Flemming Wickberg, Østergade i Hammel. Regnskabet vil være fremlagt hos City Kiosken i Hammel fra uge 3 og måneden ud.