Kom nu ind i kampen Volander
"Volander deltager ikke i budgetforhandlingerne". Det var overskriften på Adresseavisens netavis sent fredag aften 28. august 2009.
Jeg må sige, at jeg var noget overrasket over, at Volander ikke deltog i budgetseminaret i sidste uge. Netop Volander som måske kunne bidrage konstruktive forslag, til løsning af kommunes økonomiske problemer. Det er der iflg. Volander, er mange ledelsesmæssige årsager til (…).
Jeg ved ikke hvordan personalet inden for FI har det med, at den politiske ¿chef¿ ikke møder op til et så vigtigt seminar. (FI udvalget har skoler, dagsinstitutioner, børnepasning, idrætshaller mv. under sig, og et årligt budget på ca. 407 mil. kr.)
Volander er formand for FI-udvalget og får udbetalt en topløn for formandshvervet, så jeg forstår ikke, at netop Volander kan tillade sig at blive væk.
Det var mange politiske spørgsmål som Volander kunne have svare på, bl.a. hvordan Volander ville forholde sig til det investeringsoplæg 44,6 mil. kr. inden for FI, som blev fremlagt på mødet.
Volander kunne også bidrage med en politisk redegørelse for det overforbrug i 2009 på mange millioner kroner inden for hans formands område.
Og Volander kunne måske også redegøre for de besparelser man regner med at kunne opnå, ved lukning af de 3 velfungerende skoler, besparelser som bliver mindre og mindre for hver gang byrådet får nye oplysninger og beregninger.
Volander udtaler sig også om arbejdsglæden som er væk hos medarbejderne i kommunen. Jeg tror ikke at det styrker arbejdsglæden inden for FI-området, - når deres politiske "chef" fuldstændigt er fraværende ved budgetseminaret.
Så Hr. Volander min opfordring til dig (når du tilsyneladende har det så hårdt med dine byrådskollegaer) - enten pas dit arbejde de sidste 4 måneder af byrådsperioden - eller overlad formandspladsen til en af dine venstre-kollegaer, som vil og har lyst til at deltage konstruktiv i byrådsarbejdet."