Leo er sovet ind - døde med Sussi ved sin side
Musikeren blev 67 år gammel.
ksa
Leo Nielsen, der i 50 år har dannet par med Sussi Nielsen er død.
Han blev i november alvorligt syg af tarmslyng, og efter det har helbredet ikke været godt, hvor der efterfølgende også var problemer med nyrerne.
Musikeren fik fred klokken 03.00 natten til lørdag med Sussi siddende ved sin side.
Det bekræfter Sussi Nielsen overfor Ekstra Bladet.
Hun fortæller til mediet:
»Jeg har det faktisk godt. Leo lå jo bare der, og det var jo ikke godt. Så jeg er glad for, at han har fået fred.«