»Leo skal begraves i stilhed«
»Vi holder begravelsen privat, så familie og venner kan sige farvel i fred.«
ksa
Leo Nielsen fra den Danmarksberømte duo Sussi & Leo døde 18. februar efter længere tids sygdom.
Han blev 67 år gammel.
Ekstra Bladet har talt med enken Sussi, der fortæller at hendes livspartner skal begraves i stilhed af hensyn til familie og venner.
»Begravelsen bliver holdt i stilhed med familie og venner. Det er ikke for min skyld, men de er ikke vant til medierne, så vi holder den privat, så de kan sige farvel i fred,« siger hun til mediet.
Derfor ønsker hun også både at holde datoen og de nærmere omstændigheder om begravelsen for sig selv.