Fortsæt til indhold

Maria bliver hos Michael Bjørnson trods sex-flirt

Michael Bjørnsons sex-eskapader får ikke hans kone Maria til at flygte

Samfund
Jesper Lundh

Maria Bjørnson lader ikke sin mand, Michael Bjørnson, i stikken, selvom han flere gange har flirtet hedt med andre kvinder på sms og Facebook. Michael går nu i sexterapi for at blive helbredt for det han selv kalder "sex-syge" - og det håber hun kan redde parforholdet.

"Jeg reagerer nok mere afslappet end de fleste, og nu har Michael erkendt, at der er et problem. Hvorfor bliver han ved med de klamme sms'er? Det må vi til bunds i, og han går nu i terapi," siger Maria, som har store forhåbninger i forhold til sin sex-syge mand, til SE og HØR .

"Om det hjælper, ved jeg ikke, men det har da hjulpet andre," siger Maria Bjørnson og understreger, at der ikke bliver tale om parterapi.

"Jeg skal ikke ind og analysere mig selv, og jeg mener, Michael og jeg har et godt og velfungerende sexliv. Hvis Michaels behandling skulle vise, at jeg er en del af problemet, må jeg jo forholde mig til det, men jeg håber da, at der er en anden grund," siger Maria og forklarer, hvorfor hun ikke smider Michael på porten efter de utallige fejltrin:

"Jeg tror, mange vil sige: "Det kan vi godt genkende", og vi er ikke de eneste i Danmark, der kæmper med problemer af denne karakter."
Maria og Michael Bjørnson bor i Hørsholm og blev kendt for deres medvirken i Talent 09 på DR.