Fortsæt til indhold

40 år i majestætens tro tjeneste

John Kidde-Hansen fejrede forleden fire årtier i statens tjeneste delt mellem en millitærkarriere og forvalter for Fredensborg Slot

Samfund
Af Peter Dahlerup

Slotsforvalteren på Fredensborg Slot John Kidde-Hansen kunne onsdag eftermiddag ved en privat reception i Orangeriet se tilbage på 40 års tro tjeneste i staten.
Den første del af de 40 år foregik i militæret, hvor han som regimentschef for Garderhusarregimentet opnåede titel af oberst, inden han i 2006 overtog stillingen som slotsforvalter på Fredensborg Slot.
De, der kender John Kidde-Hansen, ved, at han med rang af oberst er en mand med korte og kontante beskeder, men på den gode måde. Således indledte han også receptionen i Orangeriet på Fredensborg Slot med en velkomst og ordene: "Der er kun fem til hver" med henvisning til de lækre pindemadder fra restaurant Skipperhuset.
Første taler var slotschef Flemming Frydendal fra Christiansborg Slot i egenskab af chef for John Kidde-Hansen i Slots- og Ejendomsstyrelsen, og han sagde med et glimt i øjet, at hvis en mail kunne besvares med et JA eller NEJ, så var det typisk for John Kidde, som ikke bruger overflødige ord, men korte og præcise beskeder. Det blev også bemærket, at det er en af de vigtigste egenskaber for en slotsbetjent, at man kan tale med såvel dronningen ved mødet hver torsdag - i hvert fald når der er recidens på Fredensborg Slot - og lidt efter er det guider, slotsbetjente og håndværkere, man skal kommunikere med.

Første taler var slotschef Flemming Frydendal fra Christiansborg Slot som chef for John Kidde-Hansen i Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slottet summede

John Kidde-Hansen - eller bare Kidde, som han ofte bliver tiltalt - er en afholdt mand, og Orangeriet på Fredensborg Slot summede af mennesker, der var kommet for at sige tillykke. Som slotsforvalter har man en stor berøringsflade, og der var repræsentanter fra hele vejen rundt sammen med venner og familie samlet til hyggeligt traktement.

John Kidde og fru Karen lytter til talerne.
John Kidde får et til lykke og en skål fra formanden for Fredensborg Handel og Håndværkerforening Jes Pedersen efter talen.
John Kidde i samtale med kommunaldirektørKim Herlev Jørgensen og borgmester Thomas Lykke Pedersen
Ulla Hardy-Hansen og Marianne Terp Holm kunne hurtigt blive enige om, at det ville være dejligt at få Den Kongelige Ballet på turné i slotshaven ien.
Der var mange venner og både nuværende og tidligere ansatte i kongehuset, som her Søren Haslund-Christensen og frue.
John Kidde takkede alle og nævnte en lang række af personer, som gør det muligt at køre en forretning som denne med et gammelt slot fra 1722.