Det sku’ vær’ så godt...

Da veninderne Karoline, Signe og Eva for nogle måneder siden besluttede at stille op med et hold til årets Stafet for livet i Skanderborg, var det tre sorgløse piger, som ville støtte op om kampen mod kræft.

Det havde de en rigtig god grund til. Den ene af dem, Signe, har to gange i sit liv været ramt af kræft. Første gang da hun var bare seks år, og endnu engang da hun var otte.

Sidste år var Signe derfor også med, da den første Stafet for Livet fandt sted i Skanderborg.

Iført gul T-shirt var hun med blandt fighterne i den første æresrunde i 24-timer stafetten.

Ramt for tredje gang

Det er hun også i år. Hvis hun kan. For Signe skal til at kæmpe igen. Få dage før Lokalavisen mødte pigerne, fik Signe et tilbagefald.

“Jeg blev syg forrige lørdag med feber og var mega-træt og havde det rigtig skidt. Jeg fik taget en blodprøve samme dag på Skejby Sygehus, og den viste, at kræften er kommet tilbage,” fortæller Signe stille.

Sigen har hæmofagocytisk lymfohistiocytose. Det er der ikke noget navn for på dansk. I stedet bruges forkortelsen HLH. Direkte oversat betyder navnet, at der er for mange af de store celler fra immunforsvaret, og de spiser blodets celler. HLH er en meget sjælden sygdom, og i Danmarks er der i gennemsit kun et tilfælde hvert år.

Men Signe er sej. Derfor har hun ingen planer om at droppe stafetten.

“Hvis jeg overhovdet kan, så deltager jeg,” siger hun viljefast, mens Eva og Karoline rykker lidt tættere sammen om hende.

Karoline deltog også i stafetten sidste år, mens det er første gang, Eva er med. Der tre piger kender hinanden fra Virring Skole, hvor de går i 6.a.

“Vi skal hygge os, det er det, der er planen. Det var super hyggeligt sidste år, så derfor vil vi gerne stille op igen. Vi skal tjene penge til indsamlingen, og derfor vil vi sælge popcorn og slushice fra en bod, hvor man også kan prøve dåsekast og vinde præmier,” fortæller Karoline.

Team Super Sej

Pigernes hold i stafetten hedde Team Super Sej.

“Jeg blev kaldt super seje Signe, da jeg var lille og fik kræft første gang,” forklarer Signe.
Holdet tæller 32 deltagere, men der er ifølge pigerne plads til mange flere.

“Der er masser af plads. Alle er velkommen til at melde sig på vores hold. Og selvom man ikke er med på et hold, så skal man komme forbi alligevel, for der sker en helt masse sjovt og spændende, og på den måde er man også med til at støtte sagen,” forklarer Karoline.

Hele holdet skiftes til at passe boden, så de tre piger også kan deltage i selve stafetten.

“Vi løber ikke. Vi vil hellere gå. Det vigtigste er, at vi er sammen og er med,” understreger Karoline.

“Det er ikke en konkurrence på den måde, men selvfølgelig holder vi lidt øje med, hvor mange runder de andre hold når. Men altså. Det er jo et fælles mål vi kæmper om: At samle rigtig mange penge ind til kampen mod kræft.”