Video: Det mener Northside-gæster om Helmigs VM-sang
Lokalavisen Aarhus har spurgt tilfældige på Northside, hvad de synes om Thomas Helmigs VM-sang, 'Hele Danmark op at stå'
Fredag blev Thomas Helmigs længe ventede VM-sang til fodboldlandsholdet udgivet. Sangen har fået titlen 'Hele Danmark op at stå' og er en sand hyldest til de danske landsholdspillere samt en klar besked om, at Danmark står bag dem, når de om lidt drager til Rusland.
Trods sangens glade og støttende budskab har den aarhusianske hitmagers VM-sang dog allerede fået en del modvind på de sociale medier. Flere Facebook-brugere går endda så langt i kritikken på fodboldlandsholdets Facebook-side til, at de kræver en helt ny VM-sang.
Men er det sådan, den generelle holdning til sangen er? Det ville Lokalavisen Aarhus gerne finde ud af, og hvad er mere passende end at lade Northside-gæster anmelde Danmarks nye VM-slagsang. Se i videoen i toppen af siden, hvordan Northside-gæsterne bedømmer Thomas Helmigs 'Hele Danmark op at stå'.
Hør VM-sangen her.