Fortsæt til indhold

DMI har godt nyt - til de fleste

De næste dage kommer til at byde på sol og tørt vejr.

Samfund

Det bliver en dag, hvor solen vil titte frem i stort set hele landet. Dog slipper Solskinsøen dog ikke kun med varme stråler fra oven.

Det fortæller Mette Zhang, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Lokalavisen.dk.

»På Bornholm kan der komme snebyger,« siger hun.

Ellers er der stort set kun godt at sige om søndagens vejr.

»Der kommer nogen eller en del sol - og vinden er aftagende,« siger Mette Zhang.

Foto: DMI.

Det betyder også, at den skærende kulde, der lørdag kunne opleves i Danmark, er væk.

»Temperaturerne kommer til at ligge mellem 2 og 5 grader,« siger meteorologen.

Også de næste dage byder på sol, men tirsdag og onsdag er der risiko for at stå op til dis og tåge.

»Det er stadig relativt koldt. Dagtemperaturerne vil ligge mellem 3 og 7 grader, men med udbredt nattefrost,« siger Mette Zhang, der dog også kan kan fortælle, dagene et godt stykke ind i næste uge bliver tørre.

»Og så bliver det jo lysere,« slutter hun.