Havmøllens aktiviteter stoppes af Kystdirektoratet

Hvordan kan et kor, fællesspisninger, foredrag og familie-køkkenhaver være i strid med loven? Det undrer Sofie Magos, ejer af Havmøllen, sig over, efter at Kystdirektoratet i februar sendte et såkaldt varsel om påbud til Havmøllen. Her påpeger Kystdirektoratet nemlig, at stort set alle de aktiviteter, som Havmøllen ved Jernhatten uden for Ebeltoft lægger bygninger og områder til, er foregået ulovligt. Stedet ligger nemlig for tæt på stranden, mindre end 300 meter fra vandkanten, og så træder den meget restriktive paragraf om strandbeskyttelseslinje i kraft.

Varslet fra Kystdirektoratet beskriver meget detaljeret, hvilke forhold på Havmøllen, der strider imod det tilladte inden for beskyttelseslinjen, hvis man ikke har fået dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Det drejer sig om Havmøllens fællesspisninger, foredrag, kurser i køkkenhave, torsdags-take-away og havmøllekoret, men også anlagte ting som ferielejligheder, køkken, parkeringsplads, toiletter, forsamlingsrum, shelter, glampingtelt, bro, hegn, bænke og bålsted.

Ejer af Havmøllen Sofie Magos har, uden først at sikre sig den nødvendige dispensation, anvendt bygningerne til de nævnte formål og anlagt parkeringsplads, shelter, bro og så videre gennem de sidste to år. Hun vidste godt, at det ikke var tilladt, men gjorde det alligevel. Den rækkefølge er naturligvis lovstridig, og derfor pålægger Kystdirektoratet nu Havmøllen at ophøre med alle aktiviteterne og fjerne de nævnte genstande. Men selv om det må være noget af en mavepuster for alle på og omkring Havmøllen, så er Sofie Magos fortrøstningsfuld.

»Vi er i god dialog med Kystdirektoratet, for vi arbejder jo i bund og grund for det samme. Alt, hvad vi laver herude, gør vi bæredygtigt. Vi belaster ikke naturen, tværtimod. Vi er sat i verden for at beskytte det her område og kystlinjen, samtidig med at vi laver kultur og fællesskaber for lokalmiljøet. Hvis de ting, vi laver her på Havmøllen er ulovlige, så er reglerne simpelthen for rigide, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi finder en løsning sammen med Kystdirektoratet.«

Paradoks

Det er ikke Havmøllens bygninger, som er ulovlige, men anvendelsen af dem.

I 2018 købte Sofie Magos den gamle historiske gård Havmøllen, som på det tidspunkt lå hen som en ruin og havde været til salg i ti år. Hun restaurerede stedet og vækkede på den måde Møllen til live igen, som gennem alle tider, før dens forfald, har fungeret som kulturelt samlingssted for den lokale befolkning omkring fejringer og højtider som Skt. Hans, præmiewhist i hønsehuset og bal i laden, ligesom Jernhatten og stranden ved Havmøllen altid har været et velbesøgt område for folk, som sætter pris på naturen. I følge loven omkring strandbeskyttelse er det som udgangspunkt ikke forbudt at drive kulturelle arrangementer, hvis de altid har været der. Det har de på Havmøllen, selv om der har været en pause, og det er en vigtig pointe, mener Sofie Magos.

»Jeg så et behov. Da staten i 2018 udråbte Jernhatten som naturkanon, så væltede det frem med mennesker, og resultatet var ret meget affald og toiletpapir og så videre på Jernhatten. Senest har Syddjurs Kommune også sat et skilt op som del af deres Tolkienrute. Ved at lave det her sted føler jeg, at vi, udover at genoplive et sted, hvor de lokale kan mødes om alle mulige aktiviteter, også hjælper besøgende på Jernhatten igennem, så de nu har et sted at komme af med deres affald og få en kop kaffe. Jeg føler, jeg har gjort noget godt for lokalsamfundet.«

Og det, at staten på den ene side råber ud til hele Danmark, at de skal besøge Jernhatten, men samtidig kalder Havmøllens aktiviteter for ulovlige, selv om de i følge Sofie Magos yder en service som netop er til gavn for naturen, er bare et af de paradokser, der er i den her sag, mener hun.

»Det andet er, at det her egentlig er en landejendom. Det betyder, at vi gerne må gerne drive landbrug, men ikke have et havmøllekor, der kommer en gang om ugen, for nu at sætte det lidt på spidsen. Et landbrug ville være en meget større belastning for naturen, end noget af det, vi laver nu.«

Havmøllen er et filantropisk projekt, finansieret af Sofie Magos selv. Ambitionen er, at Havmøllen rent økonomisk skal gå i nul, og drives altså ikke med fortjeneste for øje, men udelukkende med det formål at formidle bæredygtighed, naturbeskyttelse og fællesskab. Hun fortæller, at hendes personlige værdier er dannet ud fra en baggrund og en familie, der altid har kæret sig om både lokalsamfund og natur. Hendes morfar Aage V. Jensen byggede huse, men var også meget optaget af at beskytte naturen. Det mundede ud i en af de største aktører i dansk naturbevarelse Aage V. Jensens Fond, og det har hans børn og børnebørn båret med sig videre, inklusiv Sofie Magos. På grund af sin familie havde hun mulighederne og de økonomiske midler for at handle på ønsket om at gøre Havmøllen til det sted, det er i dag. Et sted, som burde gøre Kystdirektoratet stolt.

»Vi driver jo ikke et badehotel, og vi har ikke stillet en iskiosk op i strandkanten eller lignende. Vi har tværtimod ryddet op, så der nu ser pænt ud på den her del af kysten. Vi har blandt andet renset undergrunden for spildolie og indgået et samarbejde med Aarhus Universitet omkring biodiversitet. Uanset hvad, vi lægger hus til, så ved vores gæster, at vi er kompromisløse, når det kommer til naturen, og vi gør intet af det af kommercielle grunde.«

Greb chancen

De gode intentioner er Kystdirektoratet dog i første omgang ligeglad med, hvis de udføres tættere på vandkanten end 300 meter. Alle de nævnte ting kræver en dispensation. Det er i følge Kystdirektoratet ikke lovligt at anlægge parkeringsplads med mere, leje ferielejligheder ud, lave arrangementer i forsamlingsrummet, afholde kurser i familiekøkkenhaver eller nogle af alle de andre ting, Havmøllen har gjort. Heller ikke, mens man venter på, at ansøgningen går igennem. Allerede i 2018 søgte Sofie Magos om lov til at anvende bygningerne, til det, de gør i dag, men fik afslag på dele af ansøgningen. Alligevel startede hun op.

»Lige meget, hvordan man vender og dreje det, så har jeg gjort noget, jeg ikke måtte. Det er jeg klar over, men jeg følte virkelig, jeg havde en god intention, både i forhold til naturbeskyttelse, kultur og til at værne om området. Men også at tilbyde et samlingssted for folk, som der jo de sidste to år tydeligt har vist sig at være et behov for. Vi har hele tiden været i god dialog med naboerne, lokalmiljøet og faktisk også alle andre myndigheder, som vi har alle tilladelser fra. Så anarkistiske er vi heller ikke.«

Hun peger over skulderen i retning af Jernhatten og forklarer, at der allerede er en kæmpe parkeringsplads i forvejen, og at de mennesker, der kommer på Havmøllen for en stor del alligevel ville have været i området. Det nye er bare, at Havmøllen tilbyder faciliteter og naturformidling.

»Jeg har gjort det for en god sag, og jeg kendte godt risikoen. Mange vil måske sige, hvem fanden tror hun, hun er og bare komme her og bryde loven, men hvis man ikke gør noget i det her bureaukratiske samfund, så ville der jo aldrig ske noget. Jeg må indrømme, at jeg ikke fortryder det.«

Kan du forstå, hvis Kystdirektoratet sidder med en bekymring om, at hvis de blåstempler jeres måde at gøre det på, altså at bede om tilgivelse i stedet for tilladelse, at det så vil danne præcedens for andre, som derfor også vil tænke ’nu gør vi det bare’, uden at have fået lov?

»Ja, det kan jeg sagtens forstå, Det er en stor problematik. Det er også derfor vi er ved at finde en juridisk konstruktion, som vi håber, kan gøre det nemmere for Kystdirektoratet at give tilladelse. Det kunne for eksempel være en fond, hvor vi skriver ind, at et af formålene er at beskytte strand og natur, og på den måde forpligter vi os til det og stiller nogle garantier til Kystdirektoratet. Vi har jo heller ingen interesse i, at vi kommer til at danne præcedens for, at der bare bliver åbnet strandhoteller hele vejen langs den danske kyst.«

Sofie Magos respekterer naturbeskyttelsesloven og bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen, men der et men.

»Vi har det samme formål som kystdirektoratet, men det her beviser jo, at der umiddelbart ikke er plads til mange nuancer. Og det er jo der, det bliver lidt skørt med den her kassetænkning, for hvis det var et landbrug, vi ville lave, så ville vi kunne åbne i morgen og fylde køer ind og sprøjte op langs åen, men vi må ikke drive kulturaktiviteter. Det giver jo ingen mening.«

En åbning

Lige nu er den eneste anvendelse af bygningerne, som Havmøllen har tilladelse til, deres naturformidlingsrum. Det må man gerne have i følge direktoratet. Desuden har de fire gange, Havmøllen har afholdt Den Grænseløse Festival, også været lovlige, fordi det har været enkeltstående begivenheder, som der er søgt tilladelse til hvert år. Festivalen vandt i øvrigt bæredygtighedsprisen ved Syddjurs Award Show sidste år, arrangeret af Lokalavisen og Syddjurs Kommune.

Men bort set fra de to ting, så er Havmøllen altså blevet påbudt at fjerne alle den nævnte ting og aktiviteter. Det har den ikke gjort endnu, for slaget er ikke tabt. I brevet fra februar åbner Kystdirektoratet for, at Havmøllen kan få lov at forklare sig og dermed måske alligevel opnå dispensation.

»Vi har meddelt Havmøllen, at der ikke kan gives dispensation til blandt andet køkken og café, og at den beslutning er endelig. Omkring de øvrige forhold er der en verserende proces med partshøring, som betyder, at ejeren får mulighed for at komme med yderligere oplysninger i sagen,« skriver Kystdirektoratet til Ebeltoft Folketidende.

Sofie Magos håber dog alligevel at kunne finde en konstruktion, så køkkenet alligevel bliver tilladt, men indtil da har Havmøllen foreløbigt lukket ned for det og cafeen. Fredagscafeer og andre aktiviteter foregår dog stadig, men sideløbende med en god og positiv dialog med Kystdirektoratet, forklarer Sofie Magos. En dialog, som hun håber, vil bringe Kystdirektoratet væk fra skrivebordet og tættere på Havmøllen, som hun formulerer det.

»De er selvfølgelig opmærksomme på præcedens. Det er derfor, de er så restriktive omkring den her strandbeskyttelseslinje, og det skal de også være. Det jeg hører, er dog også, at de udtrykker sympati for vores projekt, så nu skal vi sammen finde en vej, hvor vi kan få lov til at gøre alt det gode, vi gør, inden for en ramme, hvor direktoratet kan være forsikret i, at tingene ikke spinder ud af kontrol. Vi er ikke sure på Kystdirektoratet eller noget. Vi opfatter det sådan, at vi lige nu samarbejder, og vores håb er, at de kan se, at den seneste udvikling af Havmøllen ikke står i kontrast til deres opgave med at beskytte kysten, men derimod hjælper med at løse den.«

Den nye ansøgning om dispensation skulle Kystdirektoratet have haft 1. marts, men Havmøllen har fået udsat fristen.