Fortsæt til indhold

Skat afslører sort arbejde og socialt bedrageri

Virksomheder i Haderslev og Kolding fik uanmeldt besøg af Skat

Samfund
Arkiv

67 virksomheder i Haderslev og Kolding kommuner har den seneste uges tid haft uanmeldt besøg af Skat og kommunernes kontrolgrupper
Der var tale om virksomheder i mange brancher, blandt andet blomsterhandlere, skønhedsklinikker og kiosker.
Mange virksomheder havde orden i forholdene, men alligevel viste kontrollen, at omkring en tredjedel af virksomhederne har forhold, der kræver yderligere opfølgning.
Den fælles kontrolaktion viste blandt andet sorte lønninger og personer på overførselsindkomst, manglende brug af kasseapparat og salg af tyske dåseøl.
Skat og kommunernes kontrolgrupper stødte på andre forhold, som for eksempel, at en person forsvandt meget hurtigt, men Skat fik oplyst, at der blot var tale om en tidligere ansat, der betjente sig selv.
-Flere virksomheder fik hjælp i forretningen af deres venner og familie og det er forhold, der vil blive fulgt op på. Andre virksomheder henviste til tv-udsendelserne ?Razzia – Skat rykker ud? og spurgte, om tv-holdet var på vej, forklarer chefkonsulent Jette H. Jacobsen fra Skat Syddanmark.
Aktionen har dækket et stort område, både geografisk og branchemæssigt, og virksomhederne udtrykte generelt stor tilfredshed med kontrolbesøgene i deres område.
Kontrolaktionen er gennemført som led i en regional Fairplay-kampagne, hvor myndighederne i fællesskab har fokus på holdningen til virksomhedssnyd, socialt bedrageri og brugen af sort og illegalt arbejde.