Blodet frøs til is på slottet
4x fra Ådalsskolen har været på kold og uhyggelig rundvisning på Rosenholm Slot
Det var mildest talt skide koldt, da 4x fra Ådalsskolen onsdag aften fik en både uhyggelig og spændende rundvisning på Rosenholm Slot - vundet af Marie Bang Tange i december måneds juletegnekonkurrence i forbindelse med Jul på Slottet.
Skeletter i væggen
Sarah Magnussen skruede den bestemte mine på og fik sådan cirka nogenlunde ørenlyd og ro til at guide børnene og de deltagende forældre rundt på slottet, mens hun fortalte om skeletter i væggen, afhuggede hoveder og spøgelser på gangene - blandt andet.
Selv de modigste af drengene havde nok behov for også lige at mærke trygheden blandt de omkringstående, og at det ikke bare var spøgelser, som man kunne stikke hånden igennem.
Men de lod sig ikke mærke med det - og var helt kolde.