Fortsæt til indhold

Vil stifte en støtteforening for Klostermølle

Der er stiftende generalforsamling for den nye forening den 12. april.

Samfund
sra

På baggrund af Naturstyrelsens varslede salg af Klostermølle tager en række lokale foreninger nu initiativ til at stifte en støtteforening for Klostermølle.

Foreningens formål bliver først og fremmest at sikre offentlighedens adgang og mulighed for ophold på Klostermølle, dernæst at udvikle en bæredygtig model for et fremtidigt levende og involverende Klostermølle.

Den stiftende generalforsamling er åben for alle. Og initiativgruppen håber på en høj deltagelse.

»Vi håber på, at mange vil komme, så foreningen får et godt afsæt og et stærkt mandat til at gå ind i arbejdet for Klostermølle. Vi skal desuden vælge foreningens første bestyrelse, hvor man også har mulighed for at stille sig til rådighed,« fortæller Peter Rasmussen, talsmand for initiativgruppen, og fortsætter:

Når foreningen er stiftet, er der nok at gå i gang med for den kommende bestyrelse. Foreningens første opgave er at få sat salget på pause. Det er kun miljøminister Magnus Heunicke, der kan det og derfor er en henvendelse til ham noget af det første bestyrelsen skal kaste sig over.

Den stiftende generalforsamling bliver holdt i Fælleshuset i Sdr. Vissing.