Fortsæt til indhold

Julemanden kommer til Ryomgård med damptog

Der bliver taget hul på december søndag middag, når juletoget ankommer til Ryomgård

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Julemanden kommer også i år til Ryomgård med ægte damptog. På søndag stiger han af toget præcis klokken 11:27 og uddeler slik på Ryomgård Station i store mængder.
Det er atter DSB-museumstog, der kører "Juletoget" fra Aarhus til Ryomgård klokken 10:30 og retur igen klokken 13:25.

Spejdernes julemarked

De lokale spejdere i byen holder julemarked på stationsområdet, og Djurslands Jernbanemuseum holder ekstra åbent.
En særlig begivenhed, som det altid er betagende at overvære, bliver den spektakulære drejeskivevending af damplokomotivet på museets område ved den tidligere remisse. Det er nødvendigt for, at toget kan komme hjem til Aarhus igen. Djurslands Junior Brandkorps forsyner under besøget damplokomotivet med nyt vand.