Vennerne har ikke opgivet
Kolindsunds Venner fortsætter kampen
Af Lars Norman Thomsen
Kolindsunds Venner er parate til den 14. ordinære generalforsamling med højt løftet fane og optimismen fejler ikke noget.
Det bliver 25. februar kl. 19 i Glassalen på Kolind Skole.
Godt 200 medlemmer og andre interesserede er inviteret til generalforsamlingen.
Den mangeårige kasserer Thøger Pauli genopstiller, mens Henrik Vinther viger sin bestyrelsesplads.
Inden den ordinære generalforsamling vil Kristian Herget fra Nationalpark Mols Bjerge fortælle om sekretariatets arbejde, Nationalparkens indvirken på lokalområdet samt muligheder for udvidelse af Nationalparken.
Kristian Herget repræsenterer også SF i Syddjurs Byråd.