40 år hos AVK
Lilli Hansen har 40-års jubilæum hos AVK International A/S onsdag 3. maj.
3. maj 2023 kan Lilli Hansen fejre 40-års jubilæum hos AVK.
Lillis ansættelse begyndte i montagen på Mafa, efterfulgt af nye opgaver i bearbejdningen, hvor hun stadig er ansat.
Ud over at være meget grundig og kvalitetsbevidst er hun en meget værdsat kollega og medarbejder, der møder glad på arbejde og drager omsorg for kollegaerne. Samtidig er hun ikke bange for at ytre sin mening.
Lilli bor i Galten og har to drenge, som hun bruger meget tid sammen med. Hun elsker at gå til koncerter med veninderne, når hun ikke lige vandrer i den danske natur, som er det foretrukne sted at holde ferie. Kreativiteten er i højsædet hos Lilli, lige fra at lave nisser til negle m.m.
Vi glæder os til at fejre Lilli og takke hende for en engageret og loyal indsats gennem 40 år.