Peter Ib skal på nye eventyr: En af Smukfests 'grand old men' takker af
Efter mere end 40 år i aktiv festivaltjeneste, sætter Peter Ib Hansen nu kurs mod nye græsgange.
Det er et af de helt store Smukfest-koryfæer, der onsdag 3. maj siger farvel til Skanderborg Festivalklub på Lille Capri. I mere end 40 år har Peter Ib været en markant skikkelse i festival-regi.
Han startede selv som frivillig i start-fireserne, blev nogle år senere en af de ansatte på Føla, har siddet i bestyrelsen i en lille menneskealder og i ledelsen endnu længere. De seneste år har frivilligkulturen og arbejdet med de frivilliges forhold og trivsel været især stået hans hjerte nær.
Vi er stolte over Peters store arbejde med at bringe den danske festivalbranche sammen på tværs, som initiativtager til at danne brancheforeningen Festival Danmark – nu det vi kender som Dansk LiveSøren Eskildsen, Skanderborg Festivalklub
»Peter har været en kæmpe kapacitet for Skanderborg Festivalklub gennem sit mangeårige virke. Peter ved meget, har en holdning til meget og har et imponerende netværk, både ude i verden og internt i Skanderborg Festivalklub,« konstaterer Søren Eskildsen, Skanderborg Festivalklubs talsmand.
»I de dele af organisationen, der har med den praktiske side af festivalen at gøre, er der først rigtig ro på »plejer«, når Peter sidder på sin skov-terrasse og koordinerer eller kører rundt og »peger«. Nu er en æra slut og vi kommer til at savne Peter, hans store specialviden og lune humør. Vi er stolte over Peters store arbejde med at bringe den danske festivalbranche sammen på tværs, som initiativtager til at danne brancheforeningen Festival Danmark – nu det vi kender som Dansk Live. Det kan vi roligt være stolte af her i Skanderborg,« understreger han.