Birgitte har været med til at skabe ny og rolig friskole: »Folkeskolen kan godt være meget stressende«

»Mange børn har brug for et roligere liv, og vi har et ønske om, at skolen foregår i et andet tempo.«

Sådan siger en af initiativtagerne til Bjergets Naturfriskole, Birgitte Elisabeth Schøler, når hun bliver spurgt om, hvad det egentlig er, at gruppen på godt en håndfuld mennesker har kæmpet for siden sidste år, da ansøgningen om at få lov til at etablere friskolen blev sendt.

I slutfasen

Bjergets Naturfriskole bliver en selvejende institution og lejer sig ind i skolelokaler på Himmelbjerggården ved Gl. Rye, og folkene bag friskolen satser på, at alle tilladelser fra både kommune og stat kommer i hus, sådan at undervisningen kan begynde i første omgang i 0.-6. klasse efter sommerferien.

Men først skal der ansættes en skoleleder, som der søges efter netop nu, ligesom der også helst skal indskrives 16 børn, selv om 14 er tilstrækkeligt til at kunne etablere skolen fra det kommende skoleår.

»Mange forældre kender os allerede. Vi har 13 børn skrevet op, men det er ikke det samme som at være skrevet ind. Men fra 18. maj og frem starter vi forældre-børnesamtaler, hvor vi får afklaret forventninger og ønsker under et privat møde, og hvor man indmelder sine børn, hvis man stadig ønsker det, ligesom alle forældre er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere,« siger Birgitte Elisabeth Schøler.

Birgitte Elisabeth Schøler nævner tillige Vini Maj Christensen som en af initiativtagerne. Begge er underskrivere på ansøgningen til Ministeriet for Undervisning og Kvalitet.

Klare værdier

Birgitte Elisabeth Schøler betoner, at værdierne bag den kommende friskole har rødder i den Grundtvig-Koldske friskoletradition.

»Vi vil rigtig gerne tilpasse skolen i et vist omfang til børnene og ikke omvendt. Vi vil godt give lidt mere plads, end der måske er i den etablerede folkeskole,« siger hun og understreger, at det er et forpligtende fællesskab, og at der dermed ikke er frit spil for børnene.

Bjergets Naturfriskoles værdisæt tæller overskrifter som ”Livgivende praksis” – det vil sige, at trivsel er en forudsætning for læring.

Der er også en overskrift om ”Re-generation”, som handler om fællesskab og samarbejde, ”Det hele menneske”, hvor der ses på ikke mindst sammenhængen mellem kroppen og psyken, ligesom ”Naturen som læremester” handler om udeliv og bevægelse samt endelig overskriften ”En ny fortælling”, som betyder, at der skal bringes innovation og forskning ind i skolen, når den skaber trivsel og læring.

Ikke en protest

Birgitte Elisabeth Schøler siger, at engagementet hos hende selv og de øvrige folk bag friskolen har samme baggrund.

»Vi har samme tanker om, at mange børn har brug for noget andet, måske et roligere liv. Folkeskolen kan godt være meget stressende for mange børn. Det går meget hurtigt, og der er mange børn på et lille område, mange ting, man skal nå og mange ting, man skal kunne. Vi har et fælles ønske om og lyst til noget, der foregår i et andet tempo,« lyder det.

Birgitte Elisabeth Schøler afviser, at etableringen af Bjergets Friskole skal ses som en protest mod folkeskolen.

»Det er bestemt ikke en protest. Det er mere en erkendelse af, at der er nogle børn, der ikke trives i folkeskolen. Det kan vi se. Folkeskolen slås også med manglende midler til at støtte nogle af de børn. De gør det bedste, de kan. Det er mere fra vores side et ønske om at kunne tilbyde noget mere,« siger hun.