Fortsæt til indhold

22 kommunale byggegrunde solgt i Syddjurs på 16 måneder

I Hornslet er der kun 7 grunde tilbage som ikke er reserverede - byggemodninger på vej i Ryomgaard, Thorsager og Kolind

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Syddjurs Kommune har solgt 13 byggegrunde i 2013 og 9 i årets første fire måneder, viser kommunens salgsbarometer.
Det er især grunde i Rønde og Hornslet som har solgt godt, men der er også solgt grunde fordelt ud over resten af kommunen.
Lokalplanlægningen af området øst for Vendehøj i Hornslet forventes færdig i 2015.
De aktuelle byggemodninger for 2014 er:

  • P. Vejsgårdsvænget, Ryomgaard – 15 byggegrunde klar til salg lige omkring årsskiftet 2014/15
  • Dalgårdsvej, Thorsager – 4 jordbrugsparceller og 8 villagrunde klar til salg omkring september 2014
  • Enggårdsbakken, Kolind – 9 byggegrunde klar til salg juni 2014