Fortsæt til indhold

FC Djursland kommer ikke i Parken - men scorer ny hovedsponsor

Den lokale Grenaa virksomhed HSM Industri A/S har indgået en tre-årig aftale med fodboldoverbygningen

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Tirsdag 12. august bød på en god og en dårlig nyhed for FC Djursland.
Den dårlige først: FC Djurslands Danmarksseriehold tabt udekampen i DBUs pokalturnering til Lyseng, der også har status af Danmarksseriehold, med 4-1. FC Djursland har dermed endnu ikke vundet en turneringskamp i 2014.
Den gode: FC Djursland har fået ny hovedsponsor i form af HSM Industri A/S, som har skrevet under på en tre-årig aftale.
Djurslands Bank, som hidtil har været ene om titlen som hovedsponsor, bakker fortsat op om fodbolden, og vil også i den kommende sæson have sit logo på spillernes bryst.
HSM Industri A/S får placeringen på ryggen lige over spillernummeret, mens spillerens individuelle sponsor vil fremgå under nummeret.
Aftalen med den ny hovedsponsor er konstrueret således, at virksomheden skriver en check på et fast årligt beløb til FC Djursland, men fodboldoverbygningen får derudover stillet en fast procentdel af overskuddet hos HSM Industri A/S i sigte