Syddjurs går all in på de sociale medier
Syddjurs Kommune sætter alle sejl til, når Dronningen og Prinsgemalens besøger kommunen 1. september
Alle beundrere af det danske kongehus bør slikke sig om munden.
Regentparrets besøg hos Syddjurs Kommune 1. september er forlængst planlagt ned til mindste detalje, og hos på rådhuset er man rustet til tænderne i overført forstand, så dagens mange begivenheder kan nærstuderes på både hjemmeside, Facebook og Instagram.
Er man forhånds-nysgerrig og tørster efter flere informationer om Regentparrets besøg i Syddjurs Kommune, kan man nu besøge hjemmesiden www.regentparretsyddjurs.dk.
Her kan du finde dagens program og læse mere om de steder, Regentparret skal besøge i kommunen i løbet af dagen.
Hjemmesiden vil på selve dagen løbende blive opdateret med billeder, og det vil være muligt at følge dagens begivenheder.
Besøget kan også følges på Facebook-siden 'Regentparret Syddjurs'. Gå ind og giv siden et like for at blivende opdateret på dagen, men også i dagene inden, hvor der er mulighed for at opleve Gardehusarernes flotte heste.
De, der er mest til billeder, kan følge med på Instagram på 'Regentparret_Syddjurs', hvor der dagen igennem vil blive vist billeder af Regentparret og deres oplevelser. Her kan man også dele de billeder, man selv tager på dagen på '#regentvisit'.