Fortsæt til indhold

Husk at tjekke forskudsopgørelsen

Se hvem der er bedst til at tjekke forskud

Samfund
Arkiv

Lige nu rammer forskudsopgørelsen danskerne. Det er nemlig sammen med januarlønnen, at danskerne kan se konsekvensen af deres forskudsopgørelse.
For nogle kan det betyde tusinder af kroner i forskel. Derfor er det vigtig, at tjekke om forskudsopgørelsen er korrekt.
Dagene omkring lønudbetalingen i januar er blandt de travleste for SKATs kundeservicemedarbejdere - kun overgået af tidspunktet for årsopgørelsen i marts.
- Rigtig mange borgere ringer og kan ikke forstå, hvorfor januarlønnen ser anderledes ud end decemberlønnen. I SKAT får vi knap 25.000 opringninger i løbet af ugen, der handler om dette. Mange vil kunne finde svaret ved selv at tjekke deres forskudsopgørelse og se, om oplysningerne er korrekte, siger Richard Hanlov, der er underdirektør i SKAT.
De tre mest almindelige ting, som danskerne glemmer at ændre i forskudsopgørelsen, er befordringsfradrag - hvis du har fået kortere eller længere på arbejde, større ændring i indkomst - hvis du f.eks. er gået fra dagpenge til løn eller omvendt og realkreditlån - hvis din rente er faldet.

Top og bund med forskud

SKAT dannede i november sidste år 4,8 millioner forskudsopgørelser for 2015. 40 procent af borgerne har ind til videre tjekket forskudsopgørelsen.
- Hvis man ser på hvor stor en procentdel af en kommunes borgere, der har tjekket forskudsopgørelsen, så er borgerne i Vallensbæk Kommune den klare vinder. Her har hele 46 procent tjekket forskudsopgørelsen mod kun 34 procent i Københavns Kommune, fortæller Richard Hanlov.
Blandt top fem forskudskommunerne er Solrød Kommune med 45 procent tjekkede forskudsopgørelser. Køge kommune ligger på 43 procent.
Se alle kommuners placering her.
Se mere om forskudsopgørelsen på www.skat.dk/forskud.
pm