Syddjurs på vej mod en ny ungdomspolitik
Alle, unge som gamle, kan give deres besyv med på en række fyraftensmøder i hver af Ungdomsskolens fire pastorater
Af Lars Norman Thomsen
Den nuværende ungdomspolitik i Syddjurs trænger til et serviceeftersyn efter fire års virke.
Alle borgere får lejlighed til at give deres besyv med en række på hinanden følgende fyraftensmøder.
Det første løb af stabelen i mandags på Kernen i Rønde, men måtte du melde pas på mødet i Rønde, så er det tid til at komme ud af røret til de tre næste:
- Mandag 26. januar 2015 kl. 17 - 19 Sted: Ungdomsskolens lokaler i Kolind
- Torsdag 29. januar 2015 kl. 17 - 19 Sted: Rampen i Ebeltoft
- Torsdag 5. februar 2015 kl. 17 - 19 Sted: Hornslet Idrætscenter
SSP-koordinator Birgitte Bach Thomsen er tovholder på møderne sammen med de unge i Syddjurs Kommunes DEMO-råd.
Den eksisterende ungdomspolitik kan i sin fulde længde læses på ungsyddjurs.dk.