Fortsæt til indhold

Vilfred Friborg Hansen klar med ny bog om lokal herregård

Bogen om den gamle herregård Skærsø ved Ebeltoft udgives 18. november

Samfund
Arkiv

?Boggalleriet i Rønde ved boghandler Niels Trangbæk og forfatteren, tidligere Syddjurs og Rønde borgmester Vilfred Friborg Hansen, udgiver 18. november bogen 'Skærsø. Fra middelalder til nutid'.

Skærsø Hovedgård ligger få kilometer nord for Ebeltoft og Draaby.
Det er en gammel herregård, der har haft store tilliggender under sig, men som især efter frasalget af Skærsø Skov i 1965 i dag er en del mindre end i storhedstiden.

Ejet af adelsfamilier

Bogen er udsprunget af Rønde Lokalhistoriske Forenings besøg på Skærsø i 2013 og har således været tre år undervejs.

Skærsø har været ejet af store og kendte adelsfamilier i tidens løb, med slægterne Rosenkrantz, Gøye og Benzon som de mest kendte. Men mest kendt blev Skærsø nok som familien la Cours hjemsted i de godt hundrede år fra 1825 til 1933.

Bogen om Skærsø fører historien helt op til nutiden. Skærsø har siden 1994 været ejet af Lene og Jørn Thorbjørn Christensen,

Bogen udkommer i samme udstyr som forfatterens tidligere bøger om Kalø og Møllerup. Pris 250 kr.