Rodskov borgere får foretræde for PUK-udvalget
En administrativ fodfejl gør, at lokalplanen er landet på udvalgets dagsorden igen. Udvalget benytter samtidig lejligheden til at lytte til de borgere, der har et andet forslag til, hvordan placeringen af de 21 grunde med fordel kan placeres
Udvalget for Plan, udvikling og kultur behandler den omdiskuterede lokalplan 404 - for et boligområde ved Rodskov - på sit møde onsdag 8. november.
I den forbindelse har udvalget tilbudt de borgere, der står bag de i alt ni indsigelser til lokalplanen, mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Der er levnet plads til, at de borgere, der er kritiske overfor den påtænkte udstykning, fordi de frygter, at der vil blive problemer med at absorbere regnvandsmængderne i området, får 20 minutter sammen med PUK-udvalget.
Herefter vil udvalget tage endelig stilling til lokalplanen, der skal godkendes af byrådet.
Se videointerview med PUK udvalgsmedlem Jan Kjær Madsen (B) om lokalplan 404 på www.facebook.com/adresseavisen