Fortsæt til indhold

Pindstrup Centret åbner dørene for enlige juleaften

Ansat på centret vil give ensomme, enlige og familier en dejlig juleaften

Samfund
Arkiv

Frivillighed er blevet en stor del af samfundet i dag. Det ved man meget om på Pindstrup Centret, hvor en stor del af aktiviteterne kun kan finde sted på grund af hjælp fra frivillige fra hele landet.
Det engagement smitter af på de ansatte på Pindstrup Centret, hvor Anne-Mette Christiansen, som arbejder på Pindstrup Centret, har besluttet at bruge sin juleaften på at hjælpe ensomme ældre, ensomme enlige og enlige forældre eller familier, som ikke selv har så meget at holde jul for.
Anne-Mette Christiansen vil gerne hjælpe alle til at få en dejlig juleaften. Hun åbner Pindstrup Centret juleaften for alle, der gerne vil have en hyggelig aften med mange andre fra lokalsamfundet.
Man kan tilmelde sig via hjemmesiden eller ringe - eller komme forbi og tilmelde sig. Det er vigtigt, så Anne-Mette Christiansen er sikker på, at der er mad nok, for der skal ikke mangle noget.

Hjælp modtages

Anne-Mette Christiansen arbejder på, at det skal blive en gratis aften for alle, der kommer. Arbejder man et sted, der vil donere til denne aften, eller vil man selv personligt, så kontakt Pindstrup Centret, som hjælper med alt det praktiske.
Man er også velkommen til at komme og hjælpe til. jesl