Ny butik bliver den fjerde af sin slags i Østergade

I 38 år var der frisørsalon Christoff i lokalerne Østergade 25 i Hammel. Salonen lukkede dog midt i juli sidste år. En måneds tid senere flyttede en lingeri-butik ind, som endte med at flytte til Aarhus 30. april i år. Men nu er der atter nyt liv i Østergade 25, og her er vi ovre i en helt anden genre end tidligere.

Det er nemlig en bedemand, som fremover slår sine folder netop her. Der er tale om Hairing Begravelse, som 31-årige Kevin Hairing fra Voldby står bag.

»Jeg tænkte, at hvis jeg skal have en butik, så skal det være i Hammel, et stenkast fra mit hjem. Og så faldt det hele bare i hak med Østergade 25. Her er plads til både butik, lager og garage. Hidtil har jeg rykket ud til opgaver hjemmefra, men jeg har brug for et sted, jeg arbejder fra, og folk kan komme,« fortæller Kevin Hairing, som blev selvstændig bedemand i april.

Efter en stille og rolig start har der været tryk på den seneste måneds tid for den nye, unge bedemand.

»Det har været helt vildt. Der har godt nok været travlt. Det er dejligt,« siger han og tilføjer hurtigt:

»Hvis man da ellers kan sige det.«

Egentlig havde Kevin Hairing udset sig Ry, hvor han er opvokset, som det sted, han skulle starte forretning, men eftersom alle, der har henvendt sig til ham, er kommet fra Hammel-Silkeborg-området, er sigtekornet altså nu endt på Hammel.

»Det er jo også her, folk kender mig,« siger Kevin Hairing, som dog ikke vil udelukke, at han også får fysiske lokaler i Ry med tiden, hvis de rigtige lokaler dukker op.

Ærlighed og ordentlighed

Der er ingen tvivl om, hvad de første kommentarer bliver, når denne artikel rammer Facebook. Det bliver noget i retningen af: »Endnu en bedemand i Østergade – har vi ikke nok af dem?«

Der ligger fire bedemænd på 250 meter, så Kevin Hairing kan jo passende svare på spørgsmålet:

»Jeg tror på, at der er plads til det, som jeg står for. Jeg vægter meget ærlighed på prisen: At kunderne kan regne med den pris, de ser. Er der en pakkepris på 14.000 kroner, så er det altså det, som det ender med at koste. Selvfølgelig kan man lave tilvalg, men der kommer ikke en masse ubekendte tillæg. Det er ordentlighed. En personlig og værdig afsked til en pris, der ikke overrasker,« siger han og tilføjer:

»Jeg ser også en fordel i, at jeg ikke er en kæde. Jeg oplever, at folk synes, at det er rart, at det er mig, de taler med hele vejen igennem. Så de småting, som de har fortalt i telefonen, ja, dem kan jeg altså huske.«

Vidt omkring i karrieren

Kevin Hairing har været vidt omkring karriere-mæssigt.

Efter folkeskolen gik han kokke-vejen, så brugte han noget tid i hjemmeplejen, før han endte som brandmand i mange år. De seneste tre år har han været projektleder hos et smykkefirma.

»Men de seneste syv-otte år har jeg haft en drøm om at blive bedemand. Jeg har bare altid fået at vide, at man skal være oppe i årene, før man bliver bedemand, sådan at folk har respekt for en. Derfor tænkte jeg: ’Jamen så må jeg jo vente,’« forklarer han.

Idéen rumsterede bare for meget i Kevin.

»Så nu skulle den drøm altså opfyldes, kunne jeg mærke,« siger han.

Derfor startede ud med at blive ansat i en bedemands-kæde.

»Men det var bestemt ikke mig. Jeg synes, at personligheden i arbejdet glipper lidt i sådan en stor kæde. Det er netop det her med de småting, som bliver fortalt, hver gang man taler med folk – det skal man altså kunne huske.«

Så efter et par måneder i kæden, tog han springet og blev selvstændig.

»Det har jeg bestemt ikke fortrudt – jeg elsker hver dag, jeg står op. Det har været helt fantastisk, og jeg har ikke mødt én eneste, som har nævnt min alder. Det handler alt sammen bare om, at man møder folk ordentligt og professionelt.«

Man møder ikke mange 31-årige, som drømmer om at blive bedemand. Hvad er det ved faget, som tiltaler dig?

»Jeg har altid været rigtig glad for at hjælpe andre. Hvis andre har det godt, har jeg det godt. Og jeg har altid været fascineret af, at man kan gøre det så godt for en familie i sorg, at de ender med at sige tak for den service, man har givet.«

Så døden er ikke noget, som skræmmer dig?

»Overhovedet ikke – det er helt naturligt. Jeg arbejdede også kort tid i kapellet på Horsens Sygehus. Der kunne jeg jo se, at det var fint nok at arbejde med døde, men jeg manglede samtalen med familierne,« siger han og tilføjer:

»Som bedemand finder man jo også ud af, hvor smuk afslutningen kan være – helt i den afdødes og familiens ånd.«