Op i det røde felt: Så varm bliver lørdagen
Fredag og søndag bliver behagelige dage. Lørdag bliver i dag i det røde felt.
Torsdagens regnskyl afløses i stor grad af sol og tørt vejr i det østjyske.
Der bliver ikke meget vind - og temperaturerne kommer til at svinge mellem 17 til 22 grader.
Der er dog mulighed for enkelte byger, inden varmen for alvor stiger i vejret lørdag.
Det oplyser DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, på sin hjemmeside.
Natten til lørdag når vi ned på omkring 15 grader, mens vinden tiltager og der er risiko for både skyer og en smule regn.
Regnen kommer fra en varmfront, der gør, at landet ender i en varm ’luftmasse’. Når den - som her - bliver kombineret med få skyer, giver det mulighed for meget høje temperaturer.
De højeste vil være at finde i de østlige egne, hvor termometeret kan nå op på - og endda over - 30 grader.
Østjylland topper omkring 27-28 grader.
Regn og torden
Efter den varme dag - allerede om aftenen - passerer en koldfront med regn- og tordenbyger.
Det betyder, at temperaturerne igen - og søndag kommer vi derfor til at ligge mellem 18 og 23 grader, mens der samtidig er risiko for spredte byger.