Fortsæt til indhold

Lorte-bakterier fundet i drikkevand: »Kog det«

De første prøver er kommet tilbage. Ikke med godt nyt for områdets beboere.

Samfund
jro

Vandet fra et vandværk er forurenet med bakterier.

Forleden blev det anbefalet at koge drikkevandet - nu er anbefalingen blevet et påbud.

Det oplyser Hornslet Vandværk på sin hjemmeside.

Den 15. juli 2023 indløb analyseresultater for vandprøver udtaget forskellige steder i værkets forsyningsområde.

Resultaterne fra flere prøver viser indhold af coliforme bakterier og enterokok-bakterier - der begge er tarmbakterier - eller kim 22, der er en jord- og vandbakterie).

Forureningen ser ud til at være spredt fra Hornslet Vandværk ud på forsyningsnettet.

Kan gå lang tid

Syddjurs Kommune har derfor sendt vandværket et brev, som påbyder at anbefale samtlige forbrugere om, at alt vand til drikkevandsformål skal koges.

Kogeanbefaling stillet til rådighed af Syddjurs Kommune findes ved at klikke HER.

Forureningen kommer efter alt at dømme fra Hornslet Vandværk. Foto: Jonas W. Hansen.

Vandet skal koges, til nye prøver viser, at forureningen er ophørt.

Det vil blive meddelt på hjemmesiden.

»Det må påregnes, at der kommer til at gå adskillige dage, måske nogle uger, inden kogeanbefalingen kan ophæves,« skriver Hornslet Vandværk, der forsyner cirka 3.100 husstande.