Stig Gamborg er død
Godsejeren døde efter længere tids sygdom.
jro
Godsejer Stig Gamborg er død - 62 år gammel.
Det fremgår af en dødsannonce i Jyllands-Posten.
Her skriver familien, at ejeren af Møllerup Gods ved Rønde mandag sov ind efter længere tids sygdom.
Møllerup Gods er Marsk Stigs gamle borg og godset fungerer i dag som landbrug, eventvirksomhed og inkubationsmiljø med ’hamp som omdrejningspunkt’.
Stig Gamborg overtog Møllerup Gods i 2002 efter hustruen Anne Sophies forældre, kammerherreinde Lena von Lüttichau og afdøde Kammerherre Flemming von Lüttichau, står der på godsets hjemmeside.
I 2019 overtog sønnen Alexander Gamborg Møllerup Gods.
Stig Gamborg efterlader sig sin hustru Anne Sophie og fire børn.
Bisættelsen finder sted lørdag 22. juli i Feldballe Kirke.