Fortsæt til indhold

Din avis reducerer forbruget af papir

Får du ikke længere Din Avis Aarhus i postkassen fra uge 32, er der nu endnu flere steder i byen, hvor du kan hente et eksemplar.

Samfund

Tusindvis af aarhusianere og annoncører bakker heldigvis op om Din Avis Aarhus og Aarhus Onsdag - byens største aviser, der skriver om livet, udfordringerne, inspirationen og drivkraften i Aarhus.

Ved at handle ansvarligt bidrager vi til, at Din Avis Aarhus også i fremtiden kan skrive om de begivenheder og de mennesker, der præger dit lokalområde. Derfor sparer vi på papiret.

Det betyder, at vi fra uge 32 må bede nogle af vores læsere om selv at hente ugens avis hos en af vores partnere, der bakker op om det lokale.

Vi håber, du synes, det er en fair aftale, for på den måde sikrer vi, at vi kun bruger papir på aviser, der bliver læst samt at vores gode indhold og annoncer rammer en aktiv læserskare. Den er heldigvis stor, uanset om man foretrækker vores indhold digitalt eller på print.

Husk at du på dinavisaarhus.dk allerede fra mandag aften kan læse ugens aktuelle avis som e-avis. Den er 1:1 som du kender den fysiske avis; spækket med inspiration, overraskelser, afsløringer, viden og ikke mindst annoncørernes gode budskaber.

Med venlig hilsen

Morten Nystrup

Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør